10-04-2008
 |
| Jean Michel Jarre - Falkoner Salen, København (01-04-2008) |
Jean Michel Jarre har solgt mere end 80 millioner plader på verdensplan, og hans debut- og gennembrudsplade, "Oxygene" fra 1976 (1977 internationalt) har haft en massiv betydning for den elektroniske musik. For tiden turnerer han med sin analoge genopførsel af "Oxygene" i anledning af pladens 30 års jubilæum – men det har altid været hans plan at genopføre pladen.
Det blev til en snak om analoge synthesizere, Kraftwerk, den aktuelle turné og hans helt specielle forhold til Danmark, hvor han denne gang optræder hele fire gange. 1. og 2. april i København, den 9. april i Århus og den 10. april i Skive. "Oxygene 2008"-touren bliver fremført af Jean Michel Jarre, Francis Rimbert, Claude Samart og Dominique Perrier, der spiller på de originale synthesizere fra hans mesterværker i 70'erne.
I har være på turné med Oxygene 2008 i halvanden måned. Hvordan er det gået indtil nu?
– Indtil videre har det være en fantastisk oplevelse. Det var faktisk slet ikke meningen, vi skulle have lavet denne tour, for da jeg besluttede mig for at genoptage "Oxygene", var det kun meningen, at vi skulle have spillet en showcase eller måske to koncerter.
Men det blev til 10 shows i Paris, og på baggrund af feedbacken fra publikum bestemte vi os for at tage projektet med på turné. Vi talte med vores agent i London, og han svarede os i slutningen af januar, at der var masser af byer, der var interesseret i at lave vores projekt.
Vi bestemte os for at tage turné i marts og april, og på den måde kom turnéen faktisk ind i vores planer meget sent. Det skete på en lidt usædvanlig måde, men vi er forbløffede og meget glade for den respons, vi har fået fra publikum.
Publikum har været fantastiske. Eksempelvis for bare to dage siden i Berlin (7. april), hvor den feedback, vi fik, var ligesom til en rockkoncert, og det er en anderledes vinkel for mig. Vi troede måske, vi havde to eller tre numre, som alle kender, og en masse eksperimenterende dele, men næsten alle publikum kender pladen udenad og reagerer med det samme – selv på improvisationerne, som er en smule varierede for hver aften. Folk kender det fra pladen eller YouTube og reagerer i løbet af én-to toner.
Der har virkeligt vist sig at være en osmose og fællesskabsfølelse mellem os og publikum. Det er også meget opløftende for fremtiden. Vi er meget entusiastiske og har lyst til at fortsætte, selvom touren slutter i starten af maj. Vi er meget beærede over at kunne spille for udsolgt sale over alt, hvor vi kommer frem.
2.000 eller 200.000
I denne omgang spiller i en turné af mindre koncerter, men du er også kendt for at spille store events ved Pyramiderne i 2000, Houston i 1986, Moskva, Den Forbudte By foran flere hundredetusinde tilskuere. Hvad er fordelen ved at spille disse små koncerter sammenlignet med de store udendørskoncerter?
– Med dette projekt bestemte vi fra starten af, at vi skulle arbejde med analoge instrumenter og vise publikum, hvordan det virker. Det kræver en fornemmelse af nærhed, som man ikke kan få på de store udendørs ting.
Når alt kommer til alt, så er det den samme fornemmelse, om man spiller for 2.000 eller 200.000 mennesker. Det er som en kærlighedsaffære mellem to entiteter; publikum og folk på scenen.
På denne turné er der ikke plads til de ekstravagante lys- og lasershows. Hvordan har du det med, at det visuelle spiller en meget mindre rolle?
– Sådan ser jeg ikke på det. Jeg har arbejdet meget hårdt med det visuelle på denne tour. Det er en progression fra lyssætningen og scenografien fra ”Oxygene” til denne tour. Der er nogle ting, som er ret overraskende, blandt andet med det store spejl på scenen.
Det visuelle er af åbenbare grunde anderledes end de udendørs koncerter, men jeg ville ikke sige, at det visuelle ikke er en vigtig del af koncerten.
Danskerne og miljø
Du spillede i Danmark for seks år siden til AERO-koncerten og igen i 2005 til H.C. Andersen. Denne gang spiller du i Danmark hele fire gange. Hvad er dit forhold til Danmark?
– Det er rigtigt, jeg spillede AERO-koncerten i vindmølleparken i Ålborg. Jeg har et helt særligt forhold til Danmark, jeg elsker det her land. At spille i Danmark er helt naturligt for mig, fordi Danmark, sammen med Tyskland, er forgangsmænd på økologi- og miljø-områderne. Det giver god mening.
Jeg var rørt over, at jeg oprindeligt bare skulle have spillet én koncert i København, men det blev til to og pludselig fire koncerter i landet. Der er en gensidig glæde og respekt i mit forhold til Danmark.
Lad os tale lidt om ”Oxygene” fra 1976. Hvorfor valgte du at genindspille den? Er det af kunstneriske, tekniske, kommercielle grunde?
– Faktisk har jeg, lige siden jeg lavede ”Oxygene”, tænkt på at genindspille stykket med bedre udstyr, fordi vi dengang indspillede alle sporene på bånd. Jeg har arbejdet med idéen i fem år, siden jeg syntes, jeg kunne få noget ud af de nye lydteknologier.
Det var i virkeligheden mest af alt en personlig ambition. Jeg fandt de gamle synthesizers frem og indså, hvor unikke de er. Alle, inklusive jeg selv, har glemt, hvor unikke lyden er på de instrumenter.
Jeg har brugt vintage-synthesizers løbende i mine projekter, men jeg har aldrig brugt dem alle sammen og kun dem. Det var en fantastisk oplevelse, og jeg sagde til mig selv, jeg ville dele det her med publikum og musikerne. Derefter tænkte jeg, du burde udgive det og lave en live-version på dvd, turné og så videre, så folk kunne opleve instrumenterne.
Hvornår begyndte du med projektet?
– Vi begyndte i starten af 2005 og indtil 2007, og med 30 års jubilæet, så havde vi en mulighed og en grund til at gøre det.
Besat af den totale gengivelse
Forsøger du at genskabe ”Oxygene” helt præcist, eller improviserer du over det gamle album?
– I studieversion blev jeg vanvittig og besat af tanken om, at jeg skulle gøre alt magen til det første album. Der er en særlig grund, som jeg aldrig har fortalt før:
Jeg var imponeret over nogle fans, der har lavet nogle helt fantastiske coverversioner, der næsten er identiske med det oprindelige album. Og jeg sagde til mig selv, hvis jeg skal gøre det her, så bliver jeg nødt til at gøre det bedre end dem.
Jeg blev totalt besat af at kopiere, gengive den samme situation og lave de samme fejl. Alt.
Kan du beskrive, hvad ”Oxygene”-albummet betød for dig? På det tidspunkt, hvor det udkom, var der ikke mange elektroniske musikere som i dag, og i dag har nærmest fået pionerstatus…
– Det, der skete, var, at jeg var meget interesseret i at skabe en bro mellem eksperimental musik – hvor jeg kom fra med Pierre Schaefer – og popmusik. Hvor andre bands som Kraftwerk og Tangerine Dream gik efter en robotic-lyd med en meget kold tilgang til elektronisk musik, var jeg optaget af præcist det modsatte.
Ud fra et kunstnerisk synspunkt er Kraftwerks musik fuldstændigt brilliant. Men jeg var overbevist om, at elektronisk musik var langt mere end kold, robotic lyd. ”Oxygene” var mit manifest, at man kan lave musik med de instrumenter, der er organisk, emotionel, sensuel og varm.
I det aspekt er ”Oxygene” tidsløst, hvis den kan opfylde de krav. Ingen af lydene på pladen er ens, fordi de alle sammen er lavet i hånden. Der er ikke mønstre, programmerede eller robot-agtige gentagelser. Lydene på pladen er menneskelige og ikke umenneskelige.
Organisk kærlighed
Hvad mener du, når de taler om organisk lyd, og hvad prøver du at opnå med denne organiske lyd?
– Elektronisk musik er ligesom at lave mad. Det er en kombination af ingredienser, smag, teksturer, farver og frekvenser, der er mikset sammen på en sensitiv måde. Med alle de her fantastiske instrumenter, kan vi ændre på lyden kontinuerligt.
Hver aften, når jeg går på scenen, forklarer jeg, at vores instrumenter er for elektronisk musik, hvad en Stradivarius er for klassisk. Stradivarius er tidløs, selvom den er 400 år gammel. Det tilhører ikke fortiden, men musikken. Det er enhvers violinists drøm at spille på en Stradivarius.
Det samme med vores instrumenter. De er fundamentet for den elektroniske musik, og når man ser softwaren på computere og synthesizere, så imiterer de de gamle analoge instrumenter.
Hvorfor ikke bruge de ægte, oprindelige instrumenter i stedet for imitationerne? Den digitale verden har meget mere at tilbyde end bare at imitere analoge instrumenter. Hvis man vil have lyden af et analogt instrument, så brug et analogt instrument. Det giver ingen mening at genskabe en elektrisk guitar på en Macintosh.
Så det organiske består mere i brugen af de analoge instrumenter?
– Præcis. Analoge instrumenter har hver især en specifik varme, ligesom et abstrakt maleri har teksturer og farver, som man ikke kan gengive. Det er manuelt og dermed emotionelt.
Du er blevet citeret for at sige, at du gerne vil arbejde mere med de analoge instrumenter i fremtiden. Flere af dine instrumenter er blevet bygget netop til dig, blandt andet laserharpen som nærmest er dit signaturinsturment…
– Det er sjovt, hvad der sker på den her turné. Det er fuldstændigt ligesom at møde en gammel ven. Ved et tilfælde mødes man igen på gaden. Nogle gange har man måske ikke noget at sige. Mine instrumenter og jeg har været væk fra hinanden i rigtigt mange år, og vi må bare ikke miste kontakten igen. Jeg vil ikke svigte dem igen.
Betyder det, at du kun vil spille på de analoge instrumenter, eller at du vil integrere dem i din musik?
– Naturligvis er jeg forelsket i nogle af de gamle instrumenter. Faktisk har jeg mødtes med en del af mine gamle venner og udviklere af de analoge instrumenter undervejs på den her turné.
Jeg vil selvfølgelig inkludere den nye teknologi og digitale instrumenter, men samtidig vil jeg gerne eksperimentere, spille og komponere på den gammeldags og simple måde.
Det er en stor kvalitet stadig at ville lave musik på de originale instrumenter efter så lang tids fravær…
– Hvis du tager bands som Goldfrapp, The Kills eller The Klaxons. De her folk arbejder jo også med elektriske guitarer fra 60’erne. De har ikke digitale versioner af Stratocaster eller Les Paul Gibson, men de har de oprindelige, ægte instrumenter. Så hvorfor ikke gøre det samme med elektronisk musik? – I stedet for at bruge tid på at indstille emulationen og lyden på computeren.
Lyden fra de digitale instrumenter kan ikke sammenlignes med de analoge.
Gigant UNESCO-arrangement?
Du har spillet de her kæmpe events i hele verden ved Pyramiderne, i Den Forbudte By og kort efter Challenger-ulykken i Houston, som nærmest skriver sig ind i verdenshistorien. Hvordan har du det personligt med at være en del af det og markere de her begivenheder?
– Jeg føler mig enormt privilegeret, og det er meget vigtigt for mig at sige, at jeg ikke har valgt de ting, men at jeg selv er blevet valgt. Det ville være vanvittigt at forestille sig, at jeg som et andet forkælet barn ville sige: ”Åh ja, jeg vil spille Pyramiderne og Den Forbudte By.”
De fleste af projekterne er blevet tilbudt mig, og man kan ikke sige nej til sådanne ting. Det er et musikalsk såvel som menneskeligt eventyr. Og fra mit synspunkt er det ekstraordinært.
Jeg har ikke tænkt mig at droppe tanken om at lave store udendørs koncerter. Der er nogle projekter i gang, som jeg ikke rigtigt kan fortælle mere om. Men jeg er mere og mere involveret i EU og UNESCO, omkring nogle statements om soft water og miljøspørgsmål.
Jeg foretrækker at sprede disse budskaber på en kunstnerisk og musikalsk måde modsat nogle af mine kolleger…
Som Bono?
…der trykker hånd med den amerikanske præsidenter og holder lange taler om det. Musikken i sig selv burde være nok.
Source: gaffa.dk
No comments:
Post a Comment